foto blog (på ottende år)

uge 26

det har været en stille uge. købt noget lækkert stof til et mønster jeg selv har lavet (uh, spændende) og så har jeg prøvet noget nyt: quittet snooze. nu står jeg op når vækkeuret ringer (og ikke efter 1½ times snooze). studenterlarm i gaderne. endnu et par sølv stiletter har fundet vej til min samling - vintage of course :)
kokosis fra wagamamas menukort og en halv mand der er ved at løbe copenhagen triathlon.

uge 25

vandmelonen ser lidt fesen ud ved siden af laserstrålerne (det lækre sure slik)...?!?! der bliver bestilt mere fra lookfantastic på lørdag - sig til hvis du skal have noget med. har designet et nyt armbånd til shoppen. syklub på ellemosevej.

uge 24

besøgte thrane-familien (rasmus ser bamse) og cow parade er kommet til danmark. fik en mega omgang tæv i klør7 tirsdag aften ude i jannies sommerhus. syklubben har købt ind på lookfantastic :) ugens slik-synd og årsag til hudløs gane. var med arbejdet ude og skyde om fredagen.

uge 23

indkøb til lenes fest på lørdag og madklub hos anne (aka direktørfruen) om tirsdagen. hun havde sørme sørget for en lille blomst..
arne jacobsen pynt til lenes fest. fiskekvoten er nået for denne uge: sushi & rødspætte. innocent-bilen med "græs" på vesterbrogade og katja og ronnies bryllup!

uge 22

på kreta! vi har spist meget kalamare [spræjk'sprutte] og nydt det dejlige vejr.

uge 21

det går mest op i lektier i denne uge - eksamen på fredag. tirsdag kom frida og drengene og kalle fik sit monkey-kostyme (lidt grumset aftenbillede...) fik de fineste røde roser og torsdag kom jeg hjem fra arbejde til en rigtig abe-fest i sofaen! fredag var eksamens-dag og jeg endte med et 10-tal. om aftenen mødtes ski-crew 07 til hygge (børnene spiser is). lørdag afsted til kreta.
-

uge 20

ugen gik stærkt. eksamenslæsning og one two i vega! (mystisk mobil mishap) fik et herligt billede af Kalle fra en tur i Legoland.

uge 19

min vaskemaskine blev repareret i den her uge, så nu kan jeg vaske igen. mødtes med jonas, lars og rune og fik et fint billede af runes tlf (magen til min) som har mistet sin bagklap. stakkels. bagte "den der du ved nok "-kage til fredag og var på designer forum om lørdagen - sammen med 3000 andre. om aftenen hyggede pigerne!! søndags lektielæsning i baggården.

uge 18

finder altid en spændende detalje når jeg er på børsen - mandag fandt jeg det her fancy par. og endelig (!) fik jeg afleveret eksamensopgaven på brock. herlig dag. 1 maj var ungdomshusets tilhængere på gaden og om aftenen var vi igen i madklubben hos mesterkokken helle mamsen. købte friske nelliker om onsdagen. indisk mad om fredagen og en lækker is i tivoli - vi hørte bli glad..
-

uge 17

lokale 131 på niels brock (det faste holdepunkt på mandage) og dokumentation af mit overforbrug af lakridste. arbejdsskitse og broen over til bryggen = genvej til ITU fra vesterbro. weekenden stod på tøsetur til kolding med skumbananer i bilen og raps i lange baner... indtil mobilen døde - derfor ingen saucy pictures fra kolding-by-night!

Blog-arkiv